01. Er IdaT lille eller stor i størrelserne?
02. Er alle IdaTs produkter Øko-tex 100 mærket?
03. Hvor lang er leveringstiden?
04. Hvorfor har jeg ikke modtaget en ordrebekræftelse?
05. Hvor lang returret har jeg på mit køb?
06. Får jeg refunderet min returporto?
07. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan vælge den størrelse, jeg vil have?
08. Kan jeg afhente mine varer hos IdaT?
09. Kan jeg finde IdaTs tøj i butikkerne?
10. Hvornår trækker I pengene fra min konto?
11. Hvad skal jeg betale i fragt?
12. Kan jeg ændre i min ordre eller annullere den?

01. IdaT bruger EU’s standardmål for børnestørrelser, så de er alderssvarende. Der er dog stor forskel fra barn til barn, da nogle f.eks. har længere overkroppe eller ben end andre. Derfor er det altid en vurdering. Som tommelfingerregel passer størrelserne til et ”almindeligt gennemsnitsbarn”.

02. Alle IdaTs bomuldsvarer er Øko-tex 100 mærkede, mens andre varer lever op til kravene uden at være mærkede. Langt størstedelen af IdaTs produkter bliver dog produceret samme sted, så de forhold som de produkter, der ikke er mærkede, bliver produceret under, er stadig af høj standard.

03. I Danmark skal du regne med en leveringstid på 1-3 hverdage, efter at du har lagt din ordre. I perioder med udsalg eller andre særlige tilbud, skal du dog regne med længere leveringstid, men dette bliver oplyst de få gange om året, leveringstiden forlænges.
Hvis du bestiller fra udlandet, afhænger leveringstiden af det lokale postvæsen. Behandlingstiden hos IdaT er den samme som for ordrer, der skal til Danmark, hvilket vil sige 1-3 hverdage fra ordren er lagt.

04. Hver gang en ordre bliver gennemført, bliver der automatisk sendt en ordrebekræftelse til den mail, som bliver oplyst. Hvis du ikke har fået en ordrebekræftelse, kan det skyldes en tastefejl i din e-mail. Hvis du har oprettet dig som bruger på IdaTs netshop, kan du logge ind og se dine oplysninger og rette eventuelle fejl.
Hvis der ikke er tastefejl i e-mailen, kan det også skyldes at mailen fra IdaT er blevet klassificeret som uønsket i din indbakke, så du kan prøve at kigge i mappen ”Uønsket e-mail”.
Hvis der hverken var tastefejl eller at ordrebekræftelsen lå som uønsket mail, kan du kontakte IdaT for at få fremsendt en ordrebekræftelse.

05. Du har altid 14 dages fuld returret. Hvis du vil returnere varen, fordi den ikke levede op til dine forventninger, skal den returneres ubrugt. Hvis det hang-tag, der sidder i varen, når du modtager den, er taget af, kan vi desværre ikke tage varen retur.

06. Hvis du returnerer varen, fordi du har fortrudt dit køb, returnerer IdaT ikke dine udgifter til returnering. Skyldes returneringen dog at varen er i stykker, refunderer IdaT naturligvis dine udgifter til returporto.

07. Hvis du ikke kan vælge den størrelse, du gerne vil have, er det fordi varen er udsolgt i den størrelse.

08. Det er desværre ikke muligt at afhente en ordre hos IdaT i stedet for at få den leveret med posten.

09. IdaT bliver primært solgt via netshoppen, men det er stadig muligt at finde IdaT hos Magasin og i butikkerne i landets ZOOs.

10. Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra IdaTs lager. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet. IdaT modtager ingen oplysninger om dit kreditkortnummer og/eller udløbsdato, men får melding om, at et beløb er reserveret til senere overførsel, når IdaT har ekspederet din ordre. Når varerne er pakket og sendt, går der besked til PBS om at overføre de reserverede beløb.

11. IdaT sender alle ordrer forsikret med Post Danmark. Ordrer der leveres til Danmark, koster 50 kr. i fragt. Hvis du køber for 500 kr. eller mere, er fragten gratis. Ordrer, der skal sendes til lande i EU, bliver ligeledes sendt forsikret, og koster 130 danske kr. i fragt. Hvis du handler for 1000 kr. eller mere, er fragten gratis. Skal ordren sendes til et land udenfor EU er fragten på 250 danske kr. Har du handlet for mere end 1500 kr., er fragten gratis. Det er ikke muligt at få tilsendt en ordre som gave til lande, der ikke er med i EU.

12. Da IdaT bestræber sig på hurtig behandlingstid på alle ordrer, er det svært at ændre eller annullere en ordre. Du kan dog kontakte os på tlf. 29 84 72 45 for at høre, om det kan lade sig gøre.


